Racerløb med danske øjne

Der findes mange personer over hele verdenen som har benzin i blodet. Racerløb er populære begiveheder, som samler tusindvis af tilskuere i både ind- og udland, og der findes så mange eksempler, at vi ville kunne skrive en hel bog om det. Men i første omgang var vi skrevet denne artikel med tre eksempler på racerløb, som er populære, hvis vi kigger med danske briller på emnet.

Le Mans

24 Timers Le Mans er et racerløb på 24 timer, som bliver afholdt hvert år i byen Le Mans i Frankrig. Løbet blev afholdt for første gang tilbage i 1923, og i begyndelsen var det bilproducenter som Ferrari, Porsche og Jaguar, som vandt flest løb. Efter at Audi introducerede deres nye V8-moter ved årtusindeskiftet, har det tyske bilmærke domineret Le Mans i det 21. århundrede.

Tom Kristensen er et af de største navne i Le Mans’ historie. Den danske racerkører gennemførte løbet 13 gange i perioden mellem 1997 og 2014, og han vandt det ni gange, og dermed er han rekordholderen for flest sejre i historien af en racerkører. Tom Kristensen er også indehaver af en anden rekord; flest sejre i træk. Mellem 2000 og 2005 blev vandt han løbet seks gange i træk, og derfor blev Tom Kristensen valgt som årets danske sportsnavn tilbage i 2002.

Da Kristensen gennemførte sin niende triumf i 2013 dedikerede han sejren til den anden danske racerkører, Allan Simonsen, som desværre mistede livet efter en ulykke i løbet. Det er en af de værste ulykker inden for historiens nyere tid. Der er heldigvis ingen andre racerkørere, som har mistet livet på Le Mans banen siden Allan Simonsen, og før da skal vi helt tilbage til 1997, hvor franske Sébastien Enjolras ikke overlevede en tragisk ulykke på banen.

Selvom Kristensen ikke længere er med i Le Mans, så er Danmark stadigvæk repræsenteret ved det store løb i Frankrig. Michael Christensen kan siden 2018 kalde sig selv for Le Mans-vinder. Christensen har tidligere vundet et 24-timers løb i Daytona, men hans hidtil største triumf har uden tvivl været at vinde Le Mans i sin kategori.

Copenhagen Historic Grand Prix

Et af de største racerløb i Danmark er Copenhagen Historic Grand Prix. Racerløbet bliver afholdt på Bellahøj i den danske hovedstad København hvert år i en weekend i august, hvor historiske racerbiler og racerkørere bliver hyldet.

Både Tom Kristensen og Michael Christensen var til stede i København ved den seneste udgave af Copenhagen Historic Grand Prix i 2018. De to racerkører fik også selskab af den tidligere F1 verdensmester, Damon Hill, og selv om der kommer udlændinge som Hill til Copenhagen Historic Grand Prix, så er det primært danske navne, som tilskuerne kan komme helt tæt på til begivenheden. Her kunne de overvære, at Tom Kristensen vandt løbet sammen med Oscar Davidsen Siesbye. Derudover kom Porsche testkørerne Andreas Rolner, og Lars Kern ind på en fin andenplads, mens Martin Berner og Michael Holden blev nummer tre.

F1 i København

Det helt store spørgsmål er nu, om der vil komme Formel 1 i København. Helge Sander og Lars Seier Christensen står bag et projekt, hvor planen er, at der skal være et F1-løb i kalenderen i sæsonerne mellem 2020 og 2023. Løbet vil foregå i de københavnske gader mellem centrum og Amager, og dette har skabt en masse debat om støj og forurening fra de københavnsk indbyggere, som er imod projektet. Men bolden er stadigvæk i luften, og måske kommer F1 til København.